GIRL SKATE DAY 2024

GIRL SKATE DAY, 2024

Lørdag d. 13. april afholder vi vores fjerde Girl Skate Day i Roskilde Hal 12. Vi vil rigtig gerne invitere jer alle sammen, ung som gammel til en fantastisk hyggelig dag i skateparken, så tag din lillesøster, niece, børnebørn, din farmor eller dine veninder med, alle er velkomne. Du kan læse mere herunder om de forskellige aktiviteter på dagen. 

SKATE UNDERVISNING 

Der vil være undervisning for nybegyndere og øvede. Så kom og få gode fifs og en hånd til at lære nye tricks af vores søde undervisere. Der er selvfølgelig også plads til bare at skate rundt i skateparken hvis det er det man har lyst til. 

Trick stationer - rundt i parken vil man kunne finde 4 trick stationer, hvor der befinder sig en underviser ved hver station. På en station vil man fx kunne lære at stille fødderne rigtigt på boardet og blive komfortable med at køre på et skateboard. På næste station vil man kunne lære at dreje og køre op og ned af ramperne og en masse andre begyndervenlige tricks. Vi er her til at holde dig i hånden. 

 Skate konkurrence

Traditionen tro har vi den hyggeligste skate konkurrence, hvor alle har en chance for at vinde fede præmier, som vores seje sponsorer har givet. Konkurrencen er både for nybegyndere og øvede, Her har du en chance for at vise alle de nye ting du har lært, og der vil blive heppet på alle. 

Konkurrenceformat

Konkurrencen består af ca. fire heats, alt efter hvor mange deltagere der er. Et heat består af 4-5 skatere. Heat 1 og 2 er tiltænkt nybegyndere, og heat 3 og 4 er til de mere øvede. Alle har i 2x1 minutter til at vise deres tricks. 6 skatere går videre til finalen for at kæmpe om 1. 2. & 3. Plads.

Kreative workshops

Inde i “streeten” - rummet ved siden af den store hal, kommer vi til at have to kreative workshops på dagen, workshopsne vil foregå mellem kl. 12:00-18:00

 

Linoleumstryk - her kan du lave dit eget linoleums stempel og trykke med farver på t-shirts, papir eller dit skateboard. Du er også velkommen til at tage dit eget tøj med og trykke på det. 

Grip workshop - til denne workshop kan du designe et helt unikt stykke griptape til dit skateboard med posca tuscher. Du kan tegne lige hvad du vil. Og vi glæder os til at se alle de flotte ting I laver. 

Tilføj kommentar

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu.